Mere overblik!
Jeg har taget mig sammen til at lave en timeline over vigtige begivenheder under romantikken, tjek det ud!
Prezi Timeline
Har romantikken egentlig noget med nutiden at gøre???
Under romantikken fulgte man konceptet som lød “følelser frem for fornuften”, dette bryder nutidens litteratur til dels op med. I dag er meget litteratur præget af begge dele, både fornuft og følelser. I dag udfolder forfattere sig på begge måder, og lader ikke som sådan den ene ting dominerende. Men man følger også denne virkelighedsopfattelse, og det hele synes ikke så idyllisk mere. Det vil være passende at perspektivere til novellen “Som englene flyver” skrevet af Naja Marie Aidt, fra 1993. Denne novelle skildrer det idylliske og det romantiske. I denne novelle er følelserne også mere dominerende, end fornuften er.
Ørsted og Elektromagnetismen (Noget fysik noget)
Den normale filosofi blandt romantikkens kunstnere gik på at naturen er et åndeligt fænomen (panteisme). Den internationalt anerkendte videnskabsmand omgik kunstnerene i romantikken, og fulgte samme livssyn som dem. Ørsteds tekst “videnskabsdyrkelsen betragtet som religionsudøvelse“ er et eksempel på hvordan videnskaben var påvirket af romantikkens livssyn, på samme måde som vi så digternes digte var. Modsat middelalderen, argumenterer Ørsted for at der i religion er plads til videnskab, og hvis der ikke er, vil religionen blive udryddet af den stærkere fornuft før eller siden. Han gør videnskabens stræben til en religiøs stræben, og forener på den måde videnskab og religion i harmoni.
(Det er vist noget med elektromagnetisme?)
(Det er vist noget med elektromagnetisme?)
oocities.org
Og Oehlenschlager var altså også en handsome fyr!
Morgen-Vandring
Morgen-vandring er Oehlenschlägers tribut til den urørte og smukke natur som gud har skabt, i et romantisk og idyllisk billede. Han tager også skridtet videre, og hylder Danmarks forhistorie. Han beskriver en gammel og “ærværdig” ruin, hvor danske konger har siddet og regeret - og tænker på den måde tilbage på en dansk storhedstid. Han benytter meget farverigt og dybdegående beskrivende sprog. Teksten er skrevet i opblomstringsperioden af romantikken, og er et perfekt billede på resultatet af litteraturen efter censuren blev skærpet i 1799, helt ren for kritik - og fuld af idyl. Digtet er også et blik på forskellen mellem det menneskeskabte, og den smukke natur. Oehlenschlägers romantiske blik på naturen er meget panteistisk
"Hellige bøgeskov" (1)
"Ak! Vorherre!" (7)
Der er end en besjæling af blomsterne, som han snakker til. Det er også et eksempel på den romantiske tilstand som forfatterne var i, hvor alting var smukt og idyllisk.
(Billede: nekjam.dk)
Langt højere bjerge så vide på jord, N.F.S. Grundtvig, 1820
Digtet handler om det smukke ved Danmark. Men man kan også fornemme en vis ydmyghed og en erkendelse af at der også er andre lande der er gode og smukke, han siger f.eks. at der er andre lande med større bjerge end vores bakker. - Hallo gud - Dette kan også symbolsk betyde at vi danskere er mere ydmyge og jordnære end nordmænd (tabet af Norge, 1814) og svenskere, som han hentyder til. Han nævner at fremmedsprog også er flotte, måske endda flottere end dansk. Han mener dog at Danmark passer godt til de mennesker vi er og synes derfor vi har noget at væres stolt af.
I forhold til de andre fædrelandssange som f.eks. Danmark, mit fædreland ad H.C. Andersen, hvor den kun lægger vægt på de gode og positive ting ved Danmark, så sætter Grundtvig de værdier og det danskerne kan i forhold til, hvad de andre lande kan og påpeger, at selvom vi muligvis ikke er helt lige så gode til så mange ting som andre lande, så er vi skam gode nok til lidt af det meste. Derfor er Grundtvig meget beskeden, og han har hele tiden et men i sin måde at udtrykke sig på.
Læs det her:
I forhold til de andre fædrelandssange som f.eks. Danmark, mit fædreland ad H.C. Andersen, hvor den kun lægger vægt på de gode og positive ting ved Danmark, så sætter Grundtvig de værdier og det danskerne kan i forhold til, hvad de andre lande kan og påpeger, at selvom vi muligvis ikke er helt lige så gode til så mange ting som andre lande, så er vi skam gode nok til lidt af det meste. Derfor er Grundtvig meget beskeden, og han har hele tiden et men i sin måde at udtrykke sig på.
Læs det her:
OMG, har jeg glemt det?
Jeg kan altså godt forstå hvis i er lidt forvirrede over alt det her romantik og historie osv. Så hvis i har brug for et overblik har jeg lige skrevet en "redegørelse" så det hele er lidt nemmere at forstå.
Bare tryk herunder!
Bare tryk herunder!
Lækre digtere og romantisk poesi!
Har lige læst et digt med ham flottesen! Han skriver da vist lige så godt som han ser ud ;)
Digtet er delt op i fire lige store strofer, hver enkelt strofe indeholder fire vers, som rimer på hver andet vers. fx. 'hjemme-stemme, går-når'. Digtet er skrevet I en tid hvor, der har været brug for at samle nationen og at finde en fælles national identitet. du danske sprog, du er min moders stemme". Her understreger og fremkalder han virkelig national følelsen ved brug af en malerisk metafor. Det er et meget selvhøjtideligt og selvrosende digt om vores land. I denne forbindelse er det vigtigt at, rette optikken mod den tidslige kontekst og dermed præmis digtet er skrevet ud fra. Nemlig romantikken eller nærmere betegnet slutningen af denne, kaldet "national romantikken". Den opstod på grund af Danmarks tab i samtlige krige, landet var simpelthen ved at gå bankerot og falde fra hinanden. Det gik bare i ikke særlig godt for Danmark. I kølvandet på alle nederlagene opstod der et stort behov for at få genetableret en positiv national stolthed og fælles identitet.Fede Rytmer!
Ej, beklager afbrydelsen.. Men den her sang skal i altså lige høre!
Kan godt være jeg ikke har en k, men den her får altså mine hofter til at rulle!!
Platonisme: Tekst 1
Jorden er fængslet man er strandet ved til man dør og forlader det til det guddommelige. Dette er i hvert fald synspunktet på verdenen i digtet ”Platonisme” af Schack von Staffeldt fra 1802. Jorden er hullet i Platons hulelignelse hvor gudeverden, altså himmeriget, er lyset. I digtet ”Platonisme” skildres brydningen med fænomenernes verden til ideernes verden, i dette digt fortæller jeg’et om sin udstødelse fra gudeverdenen, han går altså fra ideernes verden til fænomenernes verden.
Han mener at mennesker er fanget i verden, og vi føler og trangt og fanget. Derfor er vi tilskyndet til at følge dæmonernes fristelser. Det er en meget negativt ladet tekst, han gør brug af mange negative ord, fx: fængsel, dæmoner og varsler.
Han mener at mennesker er fanget i verden, og vi føler og trangt og fanget. Derfor er vi tilskyndet til at følge dæmonernes fristelser. Det er en meget negativt ladet tekst, han gør brug af mange negative ord, fx: fængsel, dæmoner og varsler.
H. C. "Flottesen" Andersen
(Billede: Visithcandersen.dk)
H.C. Andersen (1805-1875) er romantikkens vigtigste prosaist, han har skrevet eventyr, romaner, rejseskildringer, og erindringsværker og hans værker er oversat til mere end 100 sprog. Hans kunsteventyr er særdeles populær grundet den barnlige tone og ofte ironiske, mundre og legende præg. H.C. Andersen skrev eventyr der skabte parallel mellem fantasi og genkendelig virkelighed.
PS: Han var squ lidt homo!.. ØV!
Den Hirschsprungske Samling 1847
(Billede J. Th. Lundbye, 1847. Den Hirschsprungske Samling: Historiefaget.dk)
Et maleri fra romantikken kan man typisk kende på idyllen og det perfekte verdensbillede som man havde under romantikken. Den panteistiske tanke “gud er i alt” har inspireret mange malere fra den tid, der samtidigt har været præget af den nyligt skærpede censur. De to elementer har været årsag til mange billeder der fremstiller verden som et paradis. På dette billede har maleren benyttet en kontrast af klar blå, og frodig grøn til at skabe en idyllisk situation. Den nationalistikse følelse som danskerne fik efter de tabte deres flåde til englænderne, har også fået maleren af dette maleri til at fremhæve og idyllisere danske værdier. På billedet ses tydeligt en hyrdedreng, en gravhøj, træer bøjet af vestenvinden, diversitet i naturen og små vandløb i markerne. Alle ting der kendetegner noget dansk. Dette, sammen med de grønne og blå farver og den idylliske scene, udstiller billedet et danmark der er “fyldt af gud”.
Kjole
Okay, jeg ved godt det ikke er relateret til guldalderen, men jeg synes lige i skulle se min nye kjole alligevel! Jeg er SÅ glad for den!!!
(Billede: riverisland.com)
(Billede: riverisland.com)
Morgen-Vandring
Jeg har jo allerede skrevet lidt om Adam Oehlenschläger, men jeg vil lige snakke lidt om ham igen...
Morgen-vandring er Oehlenschlägers tribut til den urørte og smukke natur som gud har skabt, i et romantisk og idyllisk billede. Han tager også skridtet videre, og hylder Danmarks forhistorie. Han beskriver en gammel og “ærværdig” ruin, hvor danske konger har siddet og regeret - og tænker på den måde tilbage på en dansk storhedstid. Han benytter meget farverigt og dybdegående beskrivende sprog. Teksten er skrevet i opblomstringsperioden af romantikken, og er et perfekt billede på resultatet af litteraturen efter censuren blev skærpet i 1799, helt ren for kritik - og fuld af idyl. Digtet er også et blik på forskellen mellem det menneskeskabte, og den smukke natur. Oehlenschlägers romantiske blik på naturen er meget panteistisk (Hellige bøgeskov (1) Ak! Vorherre! (7)), og der er end en besjæling af blomsterne, som han snakker til. Det er også et eksempel på den romantiske tilstand som forfatterne var i, hvor alting var smukt og idyllisk.
Digtet:
Platons Hulelignelse
I romantikken kan man ikke komme uden om filosofien.
Billede: http://2.bp.blogspot.com/
Billede: http://2.bp.blogspot.com/
Den græske oldtids-filosof Platon fremlagde lignelser på samme vis som Jesus gjorde. En af dem kaldte han hulelignelsen. Lignelsen fortæller om en masse slaver, der er lænket fast i en hule, med hovederne i spænd, så de kun kan se op på en af hulevæggene. De har siddet her i al den tid de har levet, og kender ikke til andet end det der foregår på den væg. På væggen bliver der kastet skyggebilleder af nogle figurer, der er placeret bag slaverne. (skyggerne bliver kastet af et bål der også er bag dem). Lignelsen går på, at en af slaverne slipper fri fra sine lænker, og befærder sig op i verdenen ovenpå, hvor han ser en by med mennesker, og en sø han kan spejle sig i. Han møder altså den rigtige virkelighed, og indser at dét han tror der har været det eneste der eksisterede, kun var kunstigt og uvirkeligt. Men når han så ville tage ned og befri sine medfanger, ville de ikke følge med ham - og endda blive morderiske når han prøvede at overbevise dem om at deres virkelighed var falsk!
Guldaldertanken
Som mit første opslag på min blog, må jeg nok hellere forklare hvorfor den hedder som den gør.
Guldalder-tanken hører mere hjemme i romantikkens anden strømning nationalromantikken(1807-1830). I 1813 går Danmark statsbankerot og i 1814 mistede Danmark Norge. Det tog hårdt på nationalfølelsen. Derfra starter nationalromantikken, hvor der er fokus på landskab, natur, folket, kirken, det danske sprog og hele den dansk national følelse. De ville genskabe de danske storhedstider. Adam Oehlenschläger er også en af de kendte kunstner i denne tid, hvor han har skrevet den danske nationalsang ”der er et yndigt land”. Men en af dansk kunstner der også fyldte meget i nationalromantikken Var Grundtvig. Grundtvig kom fra en præstefamilie, hvor han voksede op, han har fylder meget i den danske Historie
Billede (Adam Oehlenschlæger): syreneriks.files.wordpress.com
Abonner på:
Opslag (Atom)