Jeg har jo allerede skrevet lidt om Adam Oehlenschläger, men jeg vil lige snakke lidt om ham igen...
Morgen-vandring er Oehlenschlägers tribut til den urørte og smukke natur som gud har skabt, i et romantisk og idyllisk billede. Han tager også skridtet videre, og hylder Danmarks forhistorie. Han beskriver en gammel og “ærværdig” ruin, hvor danske konger har siddet og regeret - og tænker på den måde tilbage på en dansk storhedstid. Han benytter meget farverigt og dybdegående beskrivende sprog. Teksten er skrevet i opblomstringsperioden af romantikken, og er et perfekt billede på resultatet af litteraturen efter censuren blev skærpet i 1799, helt ren for kritik - og fuld af idyl. Digtet er også et blik på forskellen mellem det menneskeskabte, og den smukke natur. Oehlenschlägers romantiske blik på naturen er meget panteistisk (Hellige bøgeskov (1) Ak! Vorherre! (7)), og der er end en besjæling af blomsterne, som han snakker til. Det er også et eksempel på den romantiske tilstand som forfatterne var i, hvor alting var smukt og idyllisk.
Digtet:
rigtig god analyse. jeg fik 10pil op i min analyse
SvarSlet