Den normale filosofi blandt romantikkens kunstnere gik på at naturen er et åndeligt fænomen (panteisme). Den internationalt anerkendte videnskabsmand omgik kunstnerene i romantikken, og fulgte samme livssyn som dem. Ørsteds tekst “videnskabsdyrkelsen betragtet som religionsudøvelse“ er et eksempel på hvordan videnskaben var påvirket af romantikkens livssyn, på samme måde som vi så digternes digte var. Modsat middelalderen, argumenterer Ørsted for at der i religion er plads til videnskab, og hvis der ikke er, vil religionen blive udryddet af den stærkere fornuft før eller siden. Han gør videnskabens stræben til en religiøs stræben, og forener på den måde videnskab og religion i harmoni.
(Det er vist noget med elektromagnetisme?)
oocities.org
Og Oehlenschlager var altså også en handsome fyr!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar